Drømmenes Kupé - poetisk særudstilling – spar 25%

Spar 25% når du er medlem af DSB Plus
Som DSB Plus medlem får du 25% rabat på entréen for 2 voksne og op til 3 børn, når du viser dit gyldige medlemskort. Børn under 5 år har altid gratis adgang. Børn (5-17 år) har gratis adgang på bestemte dage i sæsonen.

Tog fascinerer både store og små, og på Danmarks Jernbanemuseum i Odense kan hele familien gå på opdagelse i dansk jernbanehistorie. Museet har til huse i en gammel remisebygning fra 1954, hvor du bl.a. kan tage plads i de gamle passagervogne, opleve rejselivet på 1. klasse, kigge ind i de royale vogne, se sneploven, skinnebilen og den orange traktor fra ”Olsen-banden på sporet”.

Drømmenes Kupé - poetisk særudstilling
Udstillingen fortæller historien om danskernes togrejser sydpå og til fremmede destinationer. Drømmenes Kupé følger to kontraster i togrejsens historie. De unges kaotiske Interrail-rejser i 1970-90’erne sættes over for de velhavendes rejser med de blå Wagons-Lits-vogne, der foregik ad kendte veje til farverige destinationer først i 1900-tallet. Drømmenes Kupé er en poetisk og sanselig udstilling, hvor der er fokus på drømme og minder frem for teknik og køreplaner. En ægte Interrail-vogn og en stemningsfuld Wagons-Lits-sovevogn udgør udstillingens centrale elementer. Hvilken rejseform vil du vælge? Vælg selv, når du starter dit besøg i rejsebureauet. Drømmenes Kupé åbner 18. marts.

.